Lav et fint påskeris

påskeris
Der hører et fint påskeris til påske!

Pynt det med farveglade påskeæg og andet fint påskepynt, såsom søde påskeharer eller fjer. Lav gerne pynten selv – man kan få masser af materialer til at lave påskepynt af, fx i Panduro Hobby. Lad børnene hjælpe til med at lave påskepynten og pynte påskeriset, det er superhyggeligt at bruge en stund på i påsken!

Til et påskeris kan man eksempelvist bruge forsytia-grene, som får knaldgule blomster, eller pil, som får bløde, hvide gæslinger. Man kan også vælge japanske kirsebærgrene, som får yndige rosa blomster, eller hestekastanjegrene med store grønne knopper. Det giver yderligere en dimension til påskeriset, når det springer ud med flotte farver! Grenene kan fås hos blomsterhandleren, hvis man da ikke er så heldig at have dem i haven.

Tips: Når du får grenene indendørs, kan man bruse dem over med vand, så undgår man, at knopperne tørrer ud, inden de springer ud. Skær også grenene skråt af forneden, så de bedre kan suge vand. Skift vandet ofte, så holder grenene sig fine længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *